Personlig Beretning

Trigger Warning: personlig beretning om voldtægt og misbrug

Hun er 8 år gammel. Hun har ikke rigtig en holdning til sin krop endnu. Hun har lært at den er helt som alle andres, kan hvad den skal kunne, og at tøj mest er til komfort og varme. Hun leger med drengen på hans værelse.

 

Han er ældre, han er ca. 11. Han spørger om han må se hvad hun har mellem benene – hun svarer ja og tænker, han nok bare er nysgerrig. Hvad ellers skulle det være? Så hun klæder sig af og ligger på en madras på hans gulv, og lader ham kigge. Han stiller så mange spørgsmål, hun ikke forstår og de er så sære. Om hun vil se hans pik – det har hun ikke lyst til. Hun har set sin fars, så hvorfor se andres? Om hun ind imellem får hår dernede – hår? Hvad skulle de dog der?

Hun ved da godt, der er hår på hendes mor og far, det har hun set når de bader eller skifter tøj på stranden, men får hun selv det? Det kan hun slet ikke forstå. Han spørger om han må røre ved den. Hun forstår ikke helt hvad der foregår, hvorfor er den dog så spændende? Hun er bare en pige, han er bare en dreng. Så det tænker hun lidt over og skal til at sige ja. Så spørger han om han hellere skal slikke på den. SLIKKE? Nej, det lyderulækkert, så bliver den jo våd. Hun siger nej. Nu vil hun faktisk godt have bukser på igen, det der ved at være koldt og han er underlig. Men døren går op. Der står hans mor.

 

Pigen får skældud. Hvordan kunne hun lade ham, hvorfor hentede hun ikke hjælp, hvad er det hun har gang i – det er åbenbart meget forkert det her. Hun får tøj på, og går ned. En masse voksensnak om hvem og hvad og skyld frem og tilbage. Hendes far råber af hans mor, hendes mor hvisker hun skal lade som ingenting og holde sig fra den dreng. Ingen vil forklare hende, hvorfor det var forkert, men hun ved at drengens mor meget sjældent bliver sur, så hun må have gjort noget, der er helt forkert. Drengens far blander sig, mændene råber begge virkelig højt og så skal de pludselig hjem. Undskyldninger mellem de voksne, men ingen svar til pigen.

 

Hun holdt sig fra drengen, hun kan alligevel bedre lide hans lillebror. En dag er hun med broren hos en fælles veninde. Pigen er 9, de andre børn er måske 10. Veninden bliver pludselig ked af det, og hun fortæller at hun har lyst til at brænde en bestemt seng. Lillebroren ved godt hvorfor. De fortæller pigen, at venindens stedfar tvinger hende til at ligge i den seng med ham helt nøgen og bolle. Og han gør det også med drengen og lillebroren. Bare i numsen. Men veninden er begyndt at pille sine hår af sin kusse, fordi han har sagt han ikke vil gøre det mere før hun får hår.

 

Pigen siger ”men hvis I ikke har lyst, så skal i lade være” ”Han tvinger os, han er stærkere end os”. ”Men så skal i sige det til en voksen. Hvis I ikke tør, vil jeg godt, skal jeg det?”

”Nej, det må du ikke, han siger vi kan komme i fængsel så”

Det forstår pigen ikke, de gør jo ikke noget forkert, det er ikke engang noget de vil. Men hun ved godt man helst skal have lov, hvis man skal sige noget for andre. Ellers er det at sladre, og det er ikke pænt, så skal det være virkelig alvorligt. Og det er jo kun nogen gange, siger de. Så hun siger: ”ok så siger jeg det ikke. Men hvis i en dag synes, det skal siges, så bare fortæl mig det”

 

Så er de venner de tre. Indtil pigen er 11. Lillebroren og veninden har hentet hende, de vil lege på en fodboldbane i nærheden. De vil lege fange, og pigen bliver fanget. Veninden sætter sig oven på hende og det gør lillebroren også. Pigen græder og vil slippes fri men de vil ikke flytte sig. Ikke før hun lover at slikke lillebrorens pik. De spurgte ikke engang, hun vil da ikke tvinges, det her er en rigtig grim leg, og hun vil bare hjem. NU. Så hun tænker, at hun skal fri. Så hun lover at slikke den. Lillebroren går lidt væk og vender sig om, går i gang med at kæmpe med sin lynlås. Veninden slipper lidt. Det var hvad pigen ventede på. I et træk er hun på benene, og har sagt ”Jeg vil ikke slikke din pik” og før de når at svare, løber hun. Hjertet hamrende i halsen, snot hængende ud af næsen, hun græder og løber på en gang, aldrig har hun løbet så stærk. Hun kommer hjem, og hendes mor ser hende og spørger hvad der er galt.

 

”De fangede mig. Nede på fodboldbanen. Og satte sig på mig, og ville ikke slippe mig fri før jeg lovede at slikke hans pik. Så jeg lovede det, selvom det var løgn, undskyld mor, og så slap de mig, og så stak jeg af og løb hjem.”

 

Iskolde øjne og afstand, og sætningen ”Det der, det er løgn, og det ved du også godt”

 

Og så kan hun være alene på sit værelse og ingen vil lege med hende mere, og hendes mor tror hun er en løgner, og det er hun jo også, for det VAR løgn, det var løgn da hun lovede at slikke den pik, men hvordan skulle hun ellers komme væk? Men det andet var jo ikke løgn, og hun har ALDRIG løjet for sin mor, hvorfor tror hun ikke på hende?

 

Så bliver hun 14 år. De er flyttet, hun taler aldrig mere med veninden, eller drengen, eller lillebroren. Der er den her dreng i klassen, hun godt kan lide… Han siger de er kærester, og det bliver hun glad for, men pludselig vil han ikke snakke mere og er kæreste med en anden, og hun forstår ingenting. Hun blev aldrig spurgt. Hverken om hun ville være kærester eller om de skulle stoppe, han taler slet ikke til hende, han taler med de andre og så hører hun det af klassekammeraterne. Det vil hun ikke finde sig i, så kan han lære at lade være at tage hende for givet, hun finder da bare selv en anden kæreste, så! Så det gør hun. Den første der viser hende interesse. Hun følger bare med, hun kan egentlig ikke særligt godt lide ham og synes han er lidt underlig, men altså … det er jo bare hævn! Han vil mest bare kysse og se hende i stramme kjoler, eller nøgen, og så vil han også godt prøve at have sex, mest fordi alle de andre gør det. Pigen ved godt hun er en af de sidste, (eller det tror hun i hvert fald nok) så det må hun jo hellere… Men ikke med ham her, hvis hun skal have sex skal det være med ham hun godt kan lide, han skal bare lige indse hvor dum han var.

 

Men en dag er hun sammen med kæresten. Og han vil. Og han siger hun har lovet det. Hun siger nej, og han smider hende ned og holder hende fast og klæder hende af, og hun græder og skriger og siger nej og kæmper imod, og så lykkes det at stoppe ham. Han siger undskyld, men at han blev vred fordi hun lovede. Det ved hun godt, hun ikke gjorde. Det tør hun ikke, for når man lover noget, skal man holde det, og hun vil ikke. Ikke med ham, og slet ikke nu. Men han troede åbenbart hun havde lovet det. Hun klæder sig på og hun har mest lyst til at gå, men han vil ikke låne hende en telefon. Men han laver mad og drikke og er en helt almindelig dreng på 14 ligesom hende, og de ser Robocop i tv.

 

Han kysser hende, og det er fint. Han rører hende – og så fryser hun til is. Så hun får ikke sagt nej, hun får ikke kæmpet imod, hun græder ikke. Hun kan ikke mere. Hun tænker bare ”jeg har jo lige sagt jeg ikke vil. Jeg har ikke kræfter til flere slåskampe. Bare det er hurtigt overstået”. Og det er det. 4 minutter. Hun ligger på hans seng og kigger til siden for ikke at se på ham. Der er et kæmpestort kors på hans væg. Det ser hun på mens han lykkes med det, hun slap for, da hun var 8 og da hun var 11: Han stjæler hendes første gang. Bagefter gider han ikke rigtig snakke med hende. Men det er også fint. Hun tager tøj på og er for sig selv til hendes far kommer. Hun har lyst til at sige det til sin far. Men så husker hun den dag da hun var 11. Hvad hvis han ikke tror mig? Det tænker hun. Og hun tænker: Vi er kun 14. Det er ikke ulovligt at gøre ting før man er 15. Han kan ikke straffes. Så hun tier.

 

Hun får ikke en kæreste igen før hun er 20, og det er ikke gode forhold. En dag fortæller hendes mor, at veninden fra dengang har begået selvmord. Hun troede, hendes mor vidste hvad der foregik, så hun kunne holde sit liv ud. Pigens mor siger:

”Vidste du noget?”

”Ja”

”Hvorfor sagde du det ikke?”

”Du troede ikke på mig når jeg prøvede, og de ville ikke have jeg sagde det.”

”Jamen, den slags skal man ALTID sige.”

 

Ja, det skal man. Der var en dreng, der var 11, der sagde det da han ville rode mellem benene på mig! Ingen lyttede til ham.

Der var en dreng og en pige på ca. 10, der sagde det, da de ville tvinge mig til at slikke hans pik! Ingen lyttede til dem – eller til mig, da jeg sagde det! Jeg blev bebrejdet, og kaldt en løgner. Og der var sikkert også en dreng der sagde noget om noget, der ikke var ok, da han var 14 og stjal min første gang. Det lyttede jeg ikke engang til mere, hvorfor skulle jeg lytte, når min historie er ligegyldig?

 

Ja, jeg er også et offer.

Ting blev gjort mod mig, mod min vilje. Jeg betaler stadig konsekvensen, jeg kan ikke lade nogen mand holde mig op mod en væg og kysse mig hvis jeg ikke kender ham rigtig godt, og jeg kan ikke bare sige: ”vil du have sex?” for hvad nu hvis jeg fortryder?

Jeg er en af tusindvis af ofre, der bare vil sige:

 

Det koster liv, at voksne ikke vil lytte til det, vi siger når vi er små børn, men ikke med ord, for de ord kender vi ikke. Det kostede en veninde livet.

Hvis vi skal sige det – så skal voksne også lytte!

 

I må ALDRIG som det første tænke

”Det er løgn” eller

”Det er hendes skyld dette her” (eller hans!).

For så lytter I ikke. Jeg ved godt det er så grimt at gøre, og jeg ved godt, det er hårdt. Men hvis i ser eller hører noget, der ligner upassende adfærd mellem børn, eller overgreb – så er der tre ting i altid skal tænke, og spørge om: Hvad skete der? Hvordan havde du det med det? Og hvorfor skete det?

 

Lyt.

Og det gælder jer alle – os alle, Lærere. Politibetjente. Pædagoger. Mødre og fædre.

 

Og til dig, der har oplevet noget men ikke tør eller vil sige det, eller har lovet at lade være: Du skal sige det. Det kan godt være, nogens liv bliver ødelagt, hvis du siger det, men jeg lover dig: Rigtig mange liv bliver ødelagt, hvis du tier stille.

 

#AldrigDinSkyld