Personlig beretning

Jeg er 9 eller 10 år gammel. Det er årets første rigtige forårsdag, og jeg har endelig fået lov at arve min søsters top med spaghettistropper. Den er lyseblå, stropperne er lavet af silke (det er i virkeligheden nok en form for tarveligt plastiktekstil, men mine barneøjne ser kun, at de skinner rigtig flot som silke) og vigtigst af alt har både min ældre kusine og ældre søster den slags toppe. De er 13 og 14, og nu kan jeg ligne dem lidt. Jeg tager den på til en ankellang 90’er nederdel og føler mig rigtig smart. Jeg går rundt på må og få og nyder, at det endelig er blevet forårsvejr.

Jeg bor lidt ude på landet, så jeg går på en mennesketom landevej med få huse. Der kommer en bil kørende i pæn fart, men den tager farten af, da den nærmer sig. Føreren dytter og ruller vinduerne ned. Der er tre eller fire voksne mænd i bilen. De er yngre end min far, som er i 40’erne, men ikke meget. De pifter og råber seksuelt nedværdigende ord efter mig ledsaget af håndbevægelser og latter. Jeg bliver bange og ked af det og skynder mig hjem. Jeg føler mig beskidt. Det ene øjeblik går jeg glad i græsset i solskinsvejr og er fuldt optaget af min egen barnlige, indre verden. Det næste øjeblik er jeg trukket ind i tre voksne mænds (for mig) helt ukendte og ulækre seksuelle verden. Jeg følte, at det var min egen skyld, jeg blev behandlet på den måde, for jeg havde jo selv taget sådan noget tøj på, som “store piger” på 13 og 14 år gik i, så jeg sagde det ikke til nogen. Jeg tog aldrig toppen på igen, begyndte at min krop, med tøj, så jeg ikke “bad om”, at mænd skulle gøre sådan mod mig igen. Det var en af de første gange jeg mærkede, at mænd frit kan trække mig ind i deres seksuelle univers, når jeg mindst venter det. 9-10 år gammel. På grund af en gruppe voksne mænd, der var så optagede af deres egen liderlighed og selvopfattede ret til fremmede kvinders kroppe, at de ikke bemærkede, at det lyse hår og sommertøj sad på en lille pige.

 

Jeg var 11-12 år gammel. Jeg var meget fysisk udviklet i forhold til pigerne i min klasse. En af lærerne havde en ubehagelig adfærd overfor pigerne – dem, der havde fået former tidligt, og de lidt ældre teenagepiger. Resten af klassen svømmer, men jeg er ikke i vandet. Han ”laver sjov” og vil kaste mig i vandet, selvom jeg ikke har lyst. Han tager hårdt fat i min skulder og rusker mig grinende. Så mærker jeg hans anden hånd på min ryg. Han holder fast i venstre skulder med den ene hånd og kører den anden hånd længere og længere ned. Hans ansigt er tæt på mit, og han griner stadig. Han kører hånden ned over mine baller og tager hårdt fat helt nede mellem dem, så fingerspidserne er boret ind tæt ved mine kønsdele. Alt står stille indeni. Han griner stadig. Pludselig trækker han sig væk og siger med latter i stemmen: “Ej, bare rolig, jeg smider dig ikke i”, som om det var frygt for vandet, der havde paralyseret mig. Jeg sagde det ikke til nogen, fordi jeg skammede mig så meget. Og han skulle jo være min lærer mange år endnu. Hvis jeg sagde det til nogen, kunne han jo bare sige, at han havde drillet med at smide mig i for sjov. At jeg nok bare havde misforstået berøringen pga. min alder. Men der var ikke noget at misforstå. Bagefter hadede jeg min tidligt udviklede krop endnu mere. Jeg følte ikke, at han havde rørt mig, fordi jeg var et barn. Jeg følte han havde rørt mig, fordi min krop var så kvindelig allerede, så det var jo nok min egen krops skyld.

 

I gymnasiet var der en mandlig lærer i halvtredserne, som alle pigerne kollektivt undgik. Han sagde upassende ting, kom alt for tæt på en eller sendte elevatorblikke, som kunne få én til at krympe sig.

Til en fest på gymnasiet krænkede han adskillige piger seksuelt, både verbalt og med intim berøring. De var mellem 15 og 17 år gamle. Tre af dem gik til rektor ugen efter. Han ville ikke fyre en ”dygtig” lærer. Han anklagede pigerne for at have drukket for meget. For at have nydt opmærksomheden i øjeblikket, men ”fortrudt” mandag morgen. Hvorfor havde de overhovedet deltaget, hvis de var så utrygge ved læreren? Hvorfor havde de overhovedet været i nærheden af ham? Han foreslog, at de kunne flytte til et andet gymnasium, hvis de virkelig syntes, det var så slemt…Det var et ret lille gymnasium, og vi piger lærte en kollektiv lektie: Hvis en mand krænker dig seksuelt, vil han ikke blive bebrejdet for sine handlinger. DU vil blive bebrejdet for dem.

Jeg er 18 år gammel og er lige begyndt som lærervikar på en folkeskole. Til et møde i arbejdstiden skal jeg stå foran hele personalegruppen på ca. 25-30 “ægte voksne” kolleger – en ret udsat position. En mandlig lærer råber op mod mig, at han synes jeg skal tage en bikini på, for det vil han hellere kigge på, end han vil lytte på mødet. De øvrige mænd ved bordet, 4 eller 5, griner og foreslår, at jeg til næste møde kan ‘danse lidt’ for dem iført en lille bikini. De er mellem 45 og 60 år gamle, og jeg står ret op og ned med mindst 25 sæt øjne rettet mod mig, og de synes, jeg skal være en halvafklædt gogo-danserinde for dem. Der var ingen, der gjorde noget .Jeg fremtvang et halvhjertet “den er god med jer”-grin. Jeg brød mig ikke om at være på lærerværelset efter episoden og prøvede i det hele taget at undgå gruppen af mænd, der havde deltaget i kommentarerne. Det var jo ikke fordi, de ligefrem havde overfaldet mig, men jeg var 18 år gammel, og det var ubehageligt, at de meget ældre mænd, som jeg skulle indgå i en professionel relation med, åbenbart forestillede sig min halvnøgne, dansende krop, når jeg egentlig bare prøvede at udføre mit arbejde. Én ting er, hvad man forestiller sig inde i hovedet. Men jeg forstod ikke, hvorfor de følte, de helt naturligt havde ret til at fortælle mig om deres lyster – og om deres syn på mig som et eller andet nøgent, dansende fantasiobjekt. Det er kun én af rigtig, rigtig mange oplevelser fra mit arbejdsliv med mænd. Klask i røven, kælne fortællinger om, hvilke tanker min krop sætter i hovedet på dem, seksuelle kommentarer af alle mulige arter. Altid uventet. Altid motiveret af mandens egen lyst uden nogen som helst hensyntagen til, at jeg sandsynligvis ikke har lyst og i hvert fald slet ikke har inviteret til det. Som regel er han i en magtfuld position i kraft af hans alder, jobbeskrivelse eller fysiske størrelse. Eller jeg er i undertal. Og hver gang det sker, mærker man, at ens personlige grænse er underlagt mandens lyst og ret til at “give komplimenter” (det er aldrig et kompliment), “give et tilbud” (på forhånd nej tak) eller “være sjov” (det er aldrig sjovt) – for jeg kan jo “bare sige nej”. Virker det at sige nej? Tjah, nogle gange. Som regel bliver man hånet eller kaldt snerpet, og situationen bliver trukket længere ud og bliver endnu mere ubehagelig. Men selv hvis det virker. Så ændrer det ikke rigtig på, at mandens hånd allerede HAR rørt min krop, uden at jeg havde lyst til det, eller at han allerede HAR trukket mig ind i hans seksuelle univers, selvom jeg ikke vil være der, eller at han allerede HAR behandlet mig som et objekt, der er til rådighed for hans seksuelle adfærd. Selv hvis “nej” virker, så er grænsen stadig blevet overtrådt. Igen og igen og igen. Det er ikke “voldtægtsmænd”, der gør det. Det er familiefædre, veluddannede mænd, sjove mænd, mænd med gode egenskaber på flere områder… Mænd som sikkert ikke decideret har intention om at krænke, men som har en så indgroet fornemmelse af “ret” til at udtrykke deres seksualitet mod kvinder, når DE har lyst, at de slet ikke ved, de tager sig den rettighed. At de – sikkert ofte ubevidst – prioriterer deres lyst over kvindens ret til selv at bestemme, hvem der rører hende eller tiltaler hende seksuelt, når de ukritisk reagerer på deres egen impuls og lyst til at klaske den røv eller snakke om de bryster.

 

 

Jeg er lige flyttet hjemmefra, 19 år gammel. Jeg er på vej hjem efter et aftenmøde på mit job. Jeg er pakket godt ind i lang dynejakke med hætte, jeg fryser, jeg er træt, og jeg ligner helt sikkert ikke en, som er interesseret i nogen form for social interaktion. Klokken er omkring 22, det er sent efterår og det regner og blæser, så jeg er den eneste, der går på gaden. Der kommer en bil kørende i retning mod mig. Der er fem mænd i bilen, og de ser ud til at være i start-midt tyverne (for at undgå eventuelle fordomsfulde antagelser vil jeg lige nævne, at de så pæredanske og ganske ‘almindelige ud’. Ingen face tattoos. Ingen synlige bandemærker. Ingen synlige våben). De tager farten af og ruller vinduerne ned. De pifter, råber og griner, ‘tilbyder’ seksuelle handlinger og spørger, om jeg ikke lige skal ind i bilen til dem. Jeg er utryg, fordi de er så mange, og situationen er (som disse situationer ofte er) opstået fuldstændig ud af det blå. Jeg siger ‘nej tak’, bøjer hovedet og fortsætter videre – jeg vil afvise dem, men jeg vil ikke virke “provokerende” i min afvisning, for min erfaring siger mig, at nogle mænd kan blive meget truende, når man afviser deres uønskede seksuelle adfærd. De kører videre og passerer mig. Efter ti sekunder skal jeg til at ånde lettet op, men så hører jeg dækkene hvine. De har lavet en U-vending og kører efter mig, mens de råber seksuelle ting, som de vil gøre ved mig. Jeg er fucking bange nu, mit hjerte hamrer og adrenalinen banker igennem min krop. Jeg er alene i mørket, fem mænd forfølger mig i bil, og de har gjort det ret tydeligt, at de har seksuelle hensigter, selvom jeg har sagt nej. Jeg er på fortovet. På den ene side er der en lang mur uden gennemgang. På den anden side er cykelstien, og den kommer de nu kørende af i høj fart. Der er mindst 300 meter til nærmeste lejlighedskompleks, og mændene og bilen er omkring 50 meter fra at indhente mig. Jeg kan ikke gemme mig, jeg kan ikke søge hjælp hos andre, og jeg kan ikke løbe fra dem. Min hjerne konstaterer i løbet af et sekund: “Nu voldtager de dig, og du kan ikke gøre noget”. Jeg bevæger mig stadig væk, mens jeg flår vanterne af for at ringe op til hvem som helst – jeg kender ingen i området, men i det mindste ville nogen da kunne høre, hvad der sker. Nu kører bilen helt op på siden af mig. Alt i mig kører i ekspresfart, men jeg er underligt passiv; måske fordi jeg ved, hvor chanceløs jeg er mod fem mænds vilje. Som om min krop har erkendt, at den bare må tage, hvad der kommer. Jeg drejer hovedet mod bilen. De mænd, der er nærmest, åbner dørene og gør mine til at komme ud af bilen. En af dem siger: “se, hvor bange hun er”, og de griner allesammen højt, mens de kigger på mig. Så smækker de dørene i, og kører videre med et hjulspin. Gråd og frygt sidder i halsen på mig, mit hjerte hamrer, og jeg har lyst til at ringe til nogen og græde, få dem til at hente mig og få mig i sikkerhed. Men hvad skulle jeg sige? “Jeg blev næsten voldtaget”. Der skete jo ikke noget. De gjorde det jo ikke. De rørte mig ikke en gang. De sagde bare, de ville gøre det, de jagede mig, som om de ville gøre det – og de viste mig, at de med lethed kunne gøre det. Måske gjorde de det bevidst, fordi de kunne lide at mærke deres magt og min frygt. Måske syntes de selv, det var sjov og ballade – de “mente” det jo ikke i alvor, så derfor betød intet… Deres intention ændrer ikke noget. At de måske er nogle søde, fornuftige drenge, sønner og brødre, der “bare” opførte sig dumt den aften, ændrer ikke noget. Den aften vidste min hjerne, at min krop skulle voldtages af fem mænd. Og den mærkede – endnu en gang, på trods af mine kun 19 år – at mænd kan tvinge din krop eller dit sind ind en seksuel (og nogle gange farlig) situation fra det ene sekund til det andet, hvis de har lyst til det. Hele oplevelsen varede måske 2-3 minutter i alt. Men den sidder stadig i mig, hver gang fremmede mænd råber mig an på gaden, eller jeg går alene om aftenen.

 

 

Jeg handler ind til en hyggeaften med en veninde. Vi står bag i et hjørne af Netto mellem køledisk og væg, hvor vi skal vælge mellem to varer. Pludselig står en mand i halvtredserne lige bag ved os, så han afspærrer os fra resten af butikken. Jeg kan mærke hans varme ånde mod min hals og nakke. Han siger kælent/slesk: “Uha uha, nogle sunde piger… I strutter jo ligefrem af sundhed. Mmm, det er dejligt, at se sådan nogle sunde piger, hvor alting bare strutter af sundhed”. Alt ved ham og hans adfærd er grænseoverskridende. Han er alt for tæt på, han har ’spærret os inde’ i hjørnet, og han æder vores kroppe med øjnene, mens han taler. Vi går væk, men han bliver ved med at holde øje med os gennem hylderne. Da vi stiller os i kø, går han ud af butikken uden at købe noget. Vi går ud, og han står og “gemmer sig” derude. Han går to meter bag os hele vejen hjem til lejligheden og bliver stående foran døren i 10 minutter. Så går han tilbage mod Netto.

 

Jeg har ringet efter en håndværker, som skal reparere mit toilet. Han ankommer, vi snakker kort om problemet, han skal løse, og jeg sætter mig i stuen. Pludselig mærker jeg, at han står i døren mellem entré og stue og kigger ind på mig. Jeg rejser mig forskrækket og spørger, om han mangler noget til arbejdet. Han tøver, hans blik flakker, og han gnider sig mærkeligt i hænderne. Han siger “Nej, øh, nej. Jeg er sådan set færdig. Jeg ville bare… lige øh.. sige det”. Så peger han på et par af mine støvler, som står i øjenhøjde på en reol i entreen og spørger: “Er det der dine støvler?”. Øh, ja, det er mine støvler. Han står og vrider sig, og så hiver han dem ned fra hylden og siger “Altså er det nogle, du går med? Har du haft dem på? (her løfter han dem op mod næsen, for at snuse ned i dem) De er godt nok små, hva’. Kan dine små fødder virkelig være nede i de støvler? Hold da op, hva.’ Sådan nogle små, søde støvler. Klemmer de slet ikke? Du må godt nok have nogle små fødder”. Så stirrer han ned på mine fødder, men hans hænder gnider og kæler for mine støvler. Jeg er total paf. Det er helt tydeligt, at støvle/fod-situationen er super erotisk for ham, selvom han ikke siger det eksplicit. Jeg aner ikke, hvad jeg skal sige eller gøre. Manden står i mit hjem, mellem mig og den eneste udgang. Han er en helt fremmed, og han er her for at arbejde. Og nu står han og gnider mine støvler, vender dem på hovedet for at se, om sålen er slidt, og stirrer på mine fødder. Jeg siger et eller andet a la “Ja, jeg går ikke rigtig med dem, fordi de er for små, såååh. Nå, men det var super, at du fik fixet toilettet…”. Han kommer lidt tilbage til virkeligheden og pakker sig sammen, men han bliver ved med at sende lange blikke efter støvlerne. På det her tidspunkt glæder jeg mig egentlig bare rimelig meget til at få ham ud af mit hjem. Da han er klar til at gå, begynder han igen at tale om støvlerne, som er så “små og søde”. Det tager flere minutter at få ham ud af døren, for han bliver ved med at snakke om støvlerne, mens hans blik flakker mellem dem og mine fødder. Han rørte ikke ved mig, og han talte heller ikke eksplicit seksuelt til mig, men følelsen af at lukke en fremmed ind i hjemmet, som pludselig står med en af dine beklædningsgenstande i hånden, gnider den, snuser til den og stirrer på en del af din krop var sindssygt grænseoverskridende og utrygt. Det kunne ligeså godt have været et par trusser, han stod med, fordi det var så åbenlyst erotisk for ham. Og han følte åbenbart ikke, han skulle tage hensyn til, om jeg eventuelt gerne ville have mine private ejendele i fred og i øvrigt ikke ville indvies i hans fodfetich-univers. Oplevelsen gjorde mig meget bevidst om, at fx håndværkere og andre fremmede, som får adgang til hjemmet, ikke nødvendigvis opfører sig professionelt. Jeg boede på det tidspunkt i en lejelejlighed, som var til salg. Derfor var ejendomsmægler og potentielle købere jævnligt i lejligheden, når jeg ikke var der. Den ene gang bemærkede jeg, at min skuffe med undertøj stod en smule åben efter ejendomsmægleren havde været der – og jeg følte mig ret sikker på, jeg havde lukket den helt. Næste gang tog jeg et billede ned i den, inden han skulle komme. Da jeg kom hjem kunne jeg se, at flere trusser havde været løftet op og var lagt ned i den modsatte side. Heldigvis ringede min udlejer og sagde, at lejligheden var blevet solgt efter netop dette besøg. Men jeg havde det stadig rimelig fucking klamt ved tanken om, at ejendomsmægleren havde været i mit hjem med adgang til alle mine private ejendele, hver gang han skulle “klargøre” til åbent hus.

 

 

Og så en historie, som ikke rigtig er en historie. Men jeg tror måske, der er mange derude, der ikke helt forstår, hvor omfattende problemet er. Som ikke forstår, hvorfor “er klask i røven” eller en seksuel ytring kan være krænkende. Ærligt: Jeg synes begge dele – hvis de kommer helt uden invitation – er ubehagelige og grænseoverskridende, selvom man ‘kun’ oplever det én gang. Men hver gang en mand på en eller anden vis udtrykker sin seksualitet mod mig eller på mig uden invitation, så taler han også ind i en meget, meget lang historie af episoder, hvor min krop har mærket at mandens seksualitet har ret til den, når HAN har lyst, uagtet om JEG har lyst. Og en historie af oplevelser, hvor manden hellere vil antage at han må, og så nyde sekunderne, hvor han rører mig mod min vilje, end han vil være på den sikre side og tænke på, at jeg måske ikke lige har lyst til noget som helst seksuelt med ham. Oplevelser som opstår fuldstændig uventet og har lært mig, at jeg aldrig rigtig kan føle mig helt sikker – på skolen, på arbejdspladsen, ved frysedisken i Netto, når jeg går alene på gaden…

Jeg er 27 år gammel. Jeg har ikke sat en streg i kalenderen, hver gang en dreng/mand har rørt mig eller tiltalt mig eksplicit seksuelt mod min vilje, for hold nu kæft, hvor det starter tidligt og sker tit.

Men ved en hurtig optælling kan jeg konkludere, at minimum 50 mænd har:

1) fortalt mig om seksuelle fantasier med mig i hovedrollen uden nogen form for lyst eller invitation fra min side.

2) Har rørt mig på ballerne, på brysterne eller i skridtet uden nogen form for lyst eller invitation fra min side

3) Har råbt seksuelle ukvemsord eller forslag mig og forfulgt mig i bil/til fods. Sjovt nok også uden invitation.

4) Har afkrævet intime detaljer om mig selv uden nogen form for lyst eller invitation fra min side (har jeg kønsbehåring, sutter jeg, sluger jeg, kan jeg sprøjte, hvor tit rører jeg ved mig selv etc. etc)

5) Truet mig med voldtægt eller anden seksuel vold eller “informeret” om, hvad han kunne gøre ved mig, hvis

6) Tilbudt mig penge for seksuelle ydelser (selvom jeg ikke er prostitueret eller har antydet, at jeg vil være det)

7) Reageret med vrede og truende seksuelle skældsord, når jeg har takket nej til tilnærmelser.

8) Har sendt seksuelt visuelt/skriftligt materiale til mig via internettet – igen, uden interesse fra min side.

Udover dem, der har udført selve handlingen, er der en del af episoderne, især verbale henvendelser og berøringer, hvor der har været en gruppe af mænd udenom, som ikke har deltaget aktivt, men som har grinet og ligesom “godkendt” og belønnet adfærden. Og bidraget til min følelse af udsathed. En del oplevelser har været med helt fremmede mennesker, som for det meste har set forholdsvis almindelige ud… Typer, du kunne gå forbi på gaden, uden at bemærke dem (altså indtil de stopper dig for at sige, at de godt gad tage dig med ud i skoven og “give dig en ordentlig tur”). Derudover har det været kolleger, mænd fra skole og studie, venners venner og deres venner… Det er ikke mentalt forstyrrede mænd. Det er ikke mænd med elefanthue og våben. Det er helt almindelige mænd, som jeg igennem mit forholdsvis kedelige og almindelige skole-, studie- og lønmodtagerliv har mødt i alle mulige hverdagssituationer.

I mit liv har jeg “inviteret” eller samtykket til en form for verbal eller fysisk intim kontakt med fem mænd. Fem. Men jeg er mod min vilje blevet mødt med verbal eller fysisk intim kontakt af minimum 50 mænd. Hver gang én mand er blevet “inviteret” ind i min intime sfære på et eller andet niveau, har 9 andre mænd altså trængt sig ind uden mit samtykke. 1 ud af 10. Forestil dig, hvad det gør ved krop, selvopfattelse og din følelse at tryghed, rettigheder og værdi som menneske, når kun 10 % af de mænd, som kommer ind i din intime sfære, er blevet inviteret.

#AldrigDinSkyld