#MeToo – Kvindernes internationale kampdag 8. marts

Aldrig din skyld indkalder til #MeToo demonstration på kvindernes internationale kampdag på Nytorv kl. 16.30
Tilmeld dig og hold dig opdateret på Facebook event her!

Me too startede rigtig stærkt ud i Danmark, og var på alles læber i sensommeren 2017 efter filmmogulen Harvey Weinstein blev anklaget for at have både voldtaget, krænket og misbrugt et hav af skuespillere. Misbruget og krænkelserne havde stået på i årevis indtil #MeToo kampagnen så dagens lys.

Weinstein og en række andre prominente “kendisser” fra filmbranchen blev afsløret i at have brugt deres magtposition til at krænke kvinder. Og for nogle af disse mænd har det fået konsekvenser i form af fyringer, udskrivning af tv-serier og andet.
Nu kom der hul på bylden, og kvinder fra hele verden, begyndte at dele deres historier om overgreb på de sociale medier.

I Danmark har der også været en kæmpe #MeToo debat – bl.a fik Peter Aalbæk en tur gennem mediemaskinen efter afsløring af særdeles sexistiske og kritisable arbejdsmetoder og magtmisbrug i filmselskabet Zentropa, der mest ramte unge kvinder. Godt nok var Peter Aalbæk meget diskuteret i en periode, og var lejlighedsvist sendt på noget a la “ufrivillig orlov” fra sin post. Men for kort tid siden var han tilbage på sin post.

Nu oplever vi – som forventet – at der er kommet en del offentlig modstand mod #MeToo bevægelsen. Det er blevet kaldt en heksejagt mod mænd, det hævdes at #MeToo er orkestreret af mandehadende og ultrarabiate feminister, kvinderne er for sarte, der bliver udtrykt bekymring for at flirt og sex bliver umuliggjort, kvinders oplevelser af overgreb og krænkelser bliver negligeret, kendte mennesker bliver hevet ind i tv-studier for at tale om de nypuritanske tilstande #MeToo afstedkommer etc etc. Kort sagt: folk der ikke har forstået en skid af, hvad #MeToo betyder og/eller har rigtig svært ved at acceptere, at der røres ved deres privilegier.

Dog ser vi også positive tilkendegivelser og opbakning. Bl.a fra den danske skuespillerbranche der har taget fat i begrebet #TimesUp, sangerinder der har underskrevet et #MeToo manifest, kampagner fra faglige organisationer mod sexchikane mm

#MeToo er kommet for at blive – og vi holder ikke mund før piger og kvinder kan færdes trygt på gader og stræder, i nattelivet og på arbejdspladser og alle steder. Vi stopper aldrig med at bekæmpe voldtægt, voldtægtskultur, vold, mord og krænkelser.

Aldrig din skyld går på gaden til kvindernes internationale kampdag

Der vil være talere og underholdning

#AldrigDinSkyld #TimesIsUp

Konferencier: Sanne Søndergaard, standup-komiker og feminist extraordinaire ?

Talere:

Maria Vicki Lindbaum, forperson for ESPD Danmark

Nazila Kivi, redaktør på Friktion, debattør og litteraturkritiker

Lisa Holmfjord, forperson for Dansk Kvindesamfund

Aphinya Jatuparisakul, debattør og feminist

Pernille Skipper, politisk ordfører, Enhedslisten og feminist

Maja Holt Højgaard, Læger uden tavshedspligt

Underholdning:

Linda Nørgaard, digter

DJ Nanna Balslev

Talere og underholdning opdateres løbende

Anbefalet af:

ESPD Danmark

Danner, Krisecenter for kvinder

 

#AldrigDinSkyld