Personlig beretning

Hejsa! Her er min beretning. I må mere end gerne dele den, men jeg vil gerne være anonym:

Forklædt som ven Jeg troede, du var min ven. Vi var kollegaer, og vi havde det sjovt på arbejdet. Vi kunne tale om alt. Jeg havde det så trygt i dit selskab, og jeg stolede på dig. Jeg inviterede dig hjem til mig, da min date havde brændt mig af.

Vi snakkede, hyggede og drak nogle drinks inden vores impulsiv bytur. Der sad vi så. På The Drunken Flamingo. Du skræmte alle fyre bort, der prøvede at tale med mig. Jeg fattede hat. Vi står ude foran baren. Du bliver meget påtrængende. Du vil tage mig med hjem og have sex med mig, siger du. Jeg vil ikke. Jeg siger nej. jeg har ikke lyst til at være intim med dig. Du er jo min ven. Du fortæller, hvor god sex vi to ville kunne have.

Jeg bliver meget ubehagelig til mode. jeg vil væk. Du kommer tættere på mig. Du prøver at kysse mig, og jeg kysser dig hurtigt igen, fordi jeg er bange. Du insisterer på, at vi skal have sex. Jeg kommer til at love dig, at vi kan have sex efter julefrokosten om en uge. Du har fået din vilje og er ikke ligeså påtrængende. Jeg går. Du kalder på mig, men jeg skal væk. Væk fra dig. Væk fra ham, jeg troede, var min ven.

Jeg tager hjem til min gamle flirt. Vi har sex. Jeg ligger efterfølgende i hans sofa og græder. Nej, jeg græder ikke. Jeg tudbrøler. Min altforstående x-flirt trøster mig med et “Du var jo selv ude om det” med det grundlag, at jeg havde talt om sex med min “ven” samme aften.

Undskyld mig. Er det en billet til min fisse, at jeg taler om sex?

Så har jeg da godt nok givet mange mennesker, inklusive familiemedlemmer, lov til at have sex med mig. Eller rettere: lov til at prøve at tvinge mig til at have sex med dem. Dagen efter skriver du til mig. Du spørger mig om, hvorfor jeg forsvandt. Jeg skriver, at din opførsel gjorde mig ubehagelig til mode. Det forstår du ikke. Du ved bare, at vi ville have virkelig god sex. Du ved bare, at du har lyst til at slikke mig. Men ved du, hvordan jeg har det?

De efterfølgende dage er der en sort sky over mig. jeg skammer mig. Jeg skammer mig meget. Men det burde være dig, der skulle skamme dig. Skamme dig over, at du har sat mig ned i dette sorte hul. Det tog mig heldigvis ikke mere end en uge at komme op fra hullet, men hvad ville der ikke være sket, hvis du havde krænket mig yderligere? Jeg tør ikke tænke tanken.

Minde fra en forfærdelig aften fredag den 11. december 2015.

#AldrigDinSkyld