#MeToo – Kvindernes internationale kampdag 8. marts

Aldrig din skyld indkalder til #MeToo demonstration på kvindernes internationale kampdag på Nytorv kl. 16.30
Tilmeld dig og hold dig opdateret på Facebook event her!

Me too startede rigtig stærkt ud i Danmark, og var på alles læber i sensommeren 2017 efter filmmogulen Harvey Weinstein blev anklaget for at have både voldtaget, krænket og misbrugt et hav af skuespillere. Misbruget og krænkelserne havde stået på i årevis indtil #MeToo kampagnen så dagens lys.

Personlig beretning

Jeg er 9 eller 10 år gammel. Det er årets første rigtige forårsdag, og jeg har endelig fået lov at arve min søsters top med spaghettistropper. Den er lyseblå, stropperne er lavet af silke (det er i virkeligheden nok en form for tarveligt plastiktekstil, men mine barneøjne ser kun, at de skinner rigtig flot som silke) og vigtigst af alt har både min ældre kusine og ældre søster den slags toppe. De er 13 og 14, og nu kan jeg ligne dem lidt. Jeg tager den på til en ankellang 90’er nederdel og føler mig rigtig smart. Jeg går rundt på må og få og nyder, at det endelig er blevet forårsvejr.