Personlig beretning

Jeg er 9 eller 10 år gammel. Det er årets første rigtige forårsdag, og jeg har endelig fået lov at arve min søsters top med spaghettistropper. Den er lyseblå, stropperne er lavet af silke (det er i virkeligheden nok en form for tarveligt plastiktekstil, men mine barneøjne ser kun, at de skinner rigtig flot som silke) og vigtigst af alt har både min ældre kusine og ældre søster den slags toppe. De er 13 og 14, og nu kan jeg ligne dem lidt. Jeg tager den på til en ankellang 90’er nederdel og føler mig rigtig smart. Jeg går rundt på må og få og nyder, at det endelig er blevet forårsvejr.

Det er vigtigt for mig at fortælle andre voldtægtsofre, at det ikke er deres skyld, uanset hvad resten af verden mener

Trigger warning: Personlig beretning om voldtægt og victimblaming

Jeg skrev en tekst for nogle måneder siden. Det skulle egentlig have været et debat indlæg om mod, og om hvad mod er, men jeg stoppede ved voldtægten. Modet forsvandt, da jeg ikke er modig nok til, at dele det med omverdenen underskrevet med mit navn.